
Velkommen til Odsherreds største læsehule-by
I år bliver Pakhusgalleriet i Nykøbing forvandlet til en læsehule-by, når Odsherred Læser – i samarbejde med børn fra hele kommunen – skaber årets store udstilling under overskriften Læsehuleudstillingen.
Gennem fortællinger og kreative processer bygger børn fra vuggestue til 5. klasse huler til nogle af børnelitteraturens mest elskede figurer: Børste, Hunden Ib, Bibber, Frøken Ignora og Aske fra Ternet Ninja. Hver læsehule er formet af børns fantasi og deres møde med litteraturen.
Før udstillingen åbner mandag den 3. november, arbejder 553 børn fra dagtilbud og skoler med at skabe indhold til læsehulerne:
-
Vuggestue- og dagplejebørn læser Børste-bøger og skaber blade og blomster til Børstes hule.
-
Børnehavebørn læser om Hunden Ib og laver kødbenscollager og smådyr til Ibs hule.
-
0. og 1. klasses elever læser Frøken Ignora og fremstiller katte og stjerner med garnteknikker
-
2. og 3. klasse skaber udstillingens indgangsportal med litterære portrætter
- 4. og 5. klasse læser Ternet Ninja og arbejder med broderi og nålefilt til Aske og Ninjaens læsehule
Under selve festivalen danner læsehulerne rammen om aktiviteter, hvor børn og voksne mødes om litteraturen og læseglæden.
Læsehuleudstillingen bliver til i et samarbejde mellem Odsherred Læser, BOK, Team Nyttejob, FGU og frivillige.
Udstillingen kan opleves af offentligheden fra den 3. til 15. november.
Åbningstider:
Hverdage kl. 14.30–16.00
Lørdage kl. 10.00–13.00