Aktørfoto
start på hovedindhold

Vil du være aktør?

Odsherred Læser vil ikke være, hvad det er i dag, med uden sine mange idérige aktører. Vil du være del af Odsherred Læser?

Odsherred Læser er et enestående sammenskudsgilde, hvor kulturinstitutioner, kirker, erhvervsliv, skoler, børnehaver og frivillige står for sjove litteratur- og læseaktiviteter, som kommer i programmet. Har du en idé og et godt sted, vil vi meget gerne høre fra dig. 

Der er aktørmøde tirsdag den 3. marts kl. 16-18 i Aksen, Asnæs Bibliotek.

Kontakt for tilmelding og spørgsmål

Anne-Marie Donslund 61153676 eller anmdo@odsherred.dk

 

Eksempler på tidligere aktørprojekter

  • Vil du være frivillig? Du kan som frivillig deltage på forskellige måder. Du kan være "hemmelig fortæller", hvor du møder en klasse, som skal have en god historie - eller du kan hjælpe os med at lave udstillinger, håndarbejde, strik, kager, køre rundt med en forfatter osv.
  • Vil din virksomhed være med og f.eks. sponsorere en præmie? Isøre Is giver is til den 3. klasse, der har læst flest sider i hele oktober måned. Vig Bio giver en biograftur til den klasse, der har lavet den bedste booktrailer, som kåres ved en finale i biografen.
  • Vil din kirke være med? Sange, kalkmalerier og gode historier kan være udgangspunktet for en aktivitet i kirken, og det kan både være præsten, organisten, menighedsrådet, frivillige eller en inviteret forfatter, der står for det.
  • Vil din skole eller institution være med som aktør? Børnehaverne Spiren har lavet oplevelsesrum for dagplejen. Vig Skole har lavet gåderum for skolebørn udefra. Odsherreds Gymnasium har lavet escaperoom for skoleelever. Og Odsherreds Efterskole har lavet højtlæsning for børnehaver.
  • Vil din kulturinstitution være med? Vi har oplevet Sigurd Swanes digtning på Malergården. Tre små trolde på Kunstmuseet. Middelaldersange og hekseri på Ulvsborg. Teaterlege på Odsherred Teater og meget mere.
  • Hvis du har en god idé, som du gerne vil føre ud i livet og du selv er behjælpelig med at ansøge midler, er der næsten ingen grænser. Fx har vi haft litteratur i skoven, litterære vandreruter, udstillinger mv. som private har stået for.