Lærerkonference
start på hovedindhold

Læsekonferencer for lærere

Hvert år arrangerer festivalen læsekonferencer for at inspirere de voksne, der arbejder med børn og litteraturformidling i hverdagen. Find programmet og info om tilmelding til lærernes læsekonference her.

TILMELDING

litteratur@odsherred.dk
Husk at skrive navn, mail, telefonnummer og skole.

TID OG STED

Torsdag den 5. november på Hotel Højbysø kl. 14.30-19.30

PROGRAM

14.30 Ankomst, indskrivning, kaffe og kage

15.00 Velkommen ved Anne-Marie Donslund

15.15 Naturen i dansk børnelitteratur – fra naturforbundethed

til dystopi. Foredrag ved Anna Skyggebjerg, ph.d. i børnelitteratur, leder af Nationalt videnscenter for Læsning

16.15 Pause – gå til workshops

16.30 Workshops – vælg mellem:

  1. Fra mytiske væsener til ny grønlandsk litteratur ved Ida Heuse
  2. Ud i verden – ind i livet ved Line Friis Frederiksen
  3. Skriveværksted for drenge ved Carl-Christian Okking
  4. Fortælling som klasserumsledelse ved Tina Veron
  5. Hvad vil dine elever læse? ved Hanne Panduro

18.00 Aftensmad

18.15 Mit hjertehjem – naturen i mit forfatterskab. Foredrag ved den prisbelønnede forfatter, Cecilie Eken

19.15 Sang og fejring af festivalens 15-års jubilæum

19.30 Farvel

WORKSHOPS – Vælg mellem:

Kursusdeltagere ved bord

1) Fra mytiske væsener til ny grønlandsk litteratur ved Ida Heuser, ansvarlig for Skoletjenesten i Det Grønlandske Hus i København

Hvilke temaer har grønlandske forfattere og fortællere kredset om, siden den første roman udkom på grønlandsk? Og hvorfor er det vigtigt at fortælle historier fra kulturhuset Katuaq i Nuuk, Blomsterdalen i Tasiilaq eller Grønland i år 2040? Hør hvordan du kan bruge grønlandsk litteratur i skolen.

2) Ud i verden – ind i livet ved Line Friis Frederiksen, biolog, videnskabsjournalist, forfatter og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub

Børn har brug for at mærke verden helt tæt på. De har brug for udfordringerne, eventyret og oplevelsen af, at de mestrer mere, end de selv troede. Hvad giver det vores børn, hvis vi åbner verden for dem og hjælper dem til at være nysgerrige, bryde egne grænser og bevæge sig ud i det ukendte?

3) Skriveværksted for drenge med forfatter Carl-Christian Okking (”Drenge græder ikke”)

Hvordan vækker du læselyst hos drenge? Gennem skriveværkstedet undersøger vi, hvordan intuitionen fra fodboldbanen kan bruges i en tekst. Vi udforsker, eksperimenterer og bruger øvelser, der hjælper med at slå hovedet fra, tænde for kroppen og lade teksten arbejde.

4) Fortælling som klasserumsledelse ved fortæller Tina Veron 

Gennem fortællingen skaber du ro, fællesskab og fordybelse samtidig med,
at du trækker børnene ind i litteraturen. Børn elsker historier, og når vi fortæller uden bog, sker historien mellem os og børnene. Historiefortælling skaber fællesskab, styrker evnen til at lytte og være opmærksom.

5) Hvad vil dine elever læse? ved Hanne Panduro, redaktør og onlinebibliotekar på Bogtube

Præsentation af nye danske og nordiske børne- og ungdomsbøger til frilæsning og fælleslæsning med fokus på humor, håb og fede illustrationer. Der vil være litteratur til alle trin i forskellige sværhedsgrader og ideer til, hvordan du nemt kan få mere læsning og bogsnak ind i dansktimerne.

lærer på konference